This website is produced by Engelsby Consult - Lejrevej 14 - Allerslev - 4320 Lejre - Copyright 2010 Vækkelsen i Wales Vi er kristne der er døbte i både vand og Helligånd og vil bringe Guds kærlighed til alle mennesker der vil modtage den.   Jesus Kristus demonstrere sin almagt ved at helbrede og sætte mennesker fri idag.   Jehova´s vidner frygter for åndelige oplevelser, fordi de tror det kommer fra Satan. Muslimer lyver og retfærdigør drab gennem koranen og tror de kommer til himmelen for deres gerninger. Ateister siger at de ikke tror på noget, men løber efter bussen, selv om de ikke kan se den. New age og alternative healere søger kraft og spirituelle oplevelser, men ved ikke hvor kraften kommer fra. Spiritister, Sandsigerske og Spåkoner spørger ånder tilråds, men ved ikke hvem deres oprindelse er. Broderskaber og Frimurer- loger søger indre styrke gennem løfter, højtidlige indvielser og humanisme. Sekter og okkulte sammenslutninger får kraft gennem tilbedelse, rituelle indvielser og hemmeligheder. Hekse og Satanister søger bevidst krafter ved hjælp af dæmoner og underkaster sig Satan direkte og tilbeder ham i frygt. Det, som I således dyrker uden at kende det, det forkynder jeg eder. Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som er i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder (Apg 17:23 og 24) Himmelske Fader Vi kommer frem for dig idag for at bede om tilgivelse og for at søge dine retnigslinier og din ledelse. Vi ved, at dit ord siger ´Ve dem, som kalder ondt for godt og godt for ondt´, men det er præcis hvad vi har gjort. Vi har mistet vores åndelige ligevægt og vendt op og ned på vore værdier. Vi har kaldt løgn for sandhed og sandhed for løgn. Evan Roberts bliver tavs I den sidste del af januar 1905 besluttede Evan Roberts, at han ville tage en dag om ugen til hvile, men det blev aldrig til noget. Ofte kom han nu ikke på formiddags- møderne, han følte, at han måtte hvile. Nogle uger senere blev han helt borte fra alle møder i nogle dage til stor forbavselse og skuffelse for folket. Man kan jo have forvent- ning og stille krav ! I januar 1906 afbrød hansine møderejser for at hvile. Han skriver i et brev, at han nu er så overanstrengt, at han ikke kan mere, og at han har besluttet fra nu af at tage det roligere. I slutningen af marts blev han indbudt til mrs. Penn Lewis for at få fuldstændig hvile, og det ser ud, som om hans prædike-gerning fra da af var afsluttet. Han var en nedbrudt mand, og selv om han genvandt sin legmelige styrke, var han ikke i stand til at holde møder. Han forblev tavs, og denne tavshed varede til hans død i januar 1951.   Evan Roberts virksomhed blev altså ikke langvarig, men i den tid, Gud brugte ham, var han til usædvanlig stor velsignelse. Havde han forstået at holde hus med sine kræfter, kunne han måske have været et brugbart redskab i Guds tjeneste gennem et langt liv. Evan Roberts var en svag natur, han brød sig ikke om popularitet, og hans følsomme sjæl led, når han mærkede, der var mennesker, der modarbejdede ham. Hans sjælelige konstitutution kunne ikke bære de mang prøvelser, som han som leder af en sådan folkebevægelse var udsat for.   Men han var en kristen "adelsmand". Ingen kunne pege på noget uret i hans karater. Usvigelig og retfærdig kunne han se både Gud og mennesker i øjnene.   Historien om vækkelsen i Wales og Evan Roberts vidner for os alle om, at Gud kan bruge dem, som stiller sig helt til hans råddighed.   Vækkelsens voldsomme karater tabte sig efterhånden. I juni 1906 skrev Mr. Holyoak : Evan Roberts har nu været stille i flere måneder. Det, som Wales i dag behøver, er at styrke og befæste det værk, som er blevet udført. Der er en længsel i hele landet efter, at velsignelsen bølge atter skal nå os. Hvis de nyfrelste får åndelig vejledning og vokser i nåde og kundskab om den Herre Jesus Kristus, hvis enheds-ånden i menigheden forøges og fordybes, vil værket hurtigt gå fremad. Men hvis de, der blev frelst under vækkelsen, atter synker tilbage i sløvhed og kritik, og de, som skulle være deres mest trofaste hjælpere, trækker sig tilbagefra dem, kan der ikke komme nogen ny åbenbarelse af Guds herlighed. Den stille tid vi nu er inde i, bør blive en tid, hvor vi vokser og styrkes, og da kan den blive en af de mest frugtbare tider i kristenhedens historie.   Det fortjener også at omtales, at en baptist-prædikant, Joseph Smale, fra Los Angeles i Amerika, som var på vej hjem fra en rejse i Palæstina, besøgte Wales og oplevede der en dåb i de Helligånd. Med denne nye oplevelse kom han over til Los Angeles, hvor han med det samme begyndte at samle folk til bønnemøder for at bede om en lignende vækkelse, som han havde mødt i Wales. Han blev derigennem en af dem, som tændte pinseilden i Amerika.   Det er derfor ikke forkert at sige, at pinsevækkelsen i Amerika og andre steder er en følge og frugt af den vækkelse, som i sin tid rystede Wales. Gnisten skulle komme fra Wales, og ilden begyndte at brænde rundt om i verden.   Ligesom det skete under vækkelsens dage i Wales, at mennesker blev frelst ved at læse i aviserne om det forunderlige, der skete, er det mit håb, at unge og ældre kristne gennem det jeg har prøvet på at meddele om denn mægtige vækkelse, skal få længsel efter og tro på, at Gud kan gøre store ting. Lad os vente vækkelse, bevares i vækkelse og blive til vækkelse for vores omgivelser.