This website is produced by Engelsby Consult - Lejrevej 14 - Allerslev - 4320 Lejre - Copyright 2010 Vækkelsen i Wales Vi er kristne der er døbte i både vand og Helligånd og vil bringe Guds kærlighed til alle mennesker der vil modtage den.   Jesus Kristus demonstrere sin almagt ved at helbrede og sætte mennesker fri idag.   Jehova´s vidner frygter for åndelige oplevelser, fordi de tror det kommer fra Satan. Muslimer lyver og retfærdigør drab gennem koranen og tror de kommer til himmelen for deres gerninger. Ateister siger at de ikke tror på noget, men løber efter bussen, selv om de ikke kan se den. New age og alternative healere søger kraft og spirituelle oplevelser, men ved ikke hvor kraften kommer fra. Spiritister, Sandsigerske og Spåkoner spørger ånder tilråds, men ved ikke hvem deres oprindelse er. Broderskaber og Frimurer- loger søger indre styrke gennem løfter, højtidlige indvielser og humanisme. Sekter og okkulte sammenslutninger får kraft gennem tilbedelse, rituelle indvielser og hemmeligheder. Hekse og Satanister søger bevidst krafter ved hjælp af dæmoner og underkaster sig Satan direkte og tilbeder ham i frygt. Det, som I således dyrker uden at kende det, det forkynder jeg eder. Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som er i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder (Apg 17:23 og 24) Himmelske Fader Vi kommer frem for dig idag for at bede om tilgivelse og for at søge dine retnigslinier og din ledelse. Vi ved, at dit ord siger ´Ve dem, som kalder ondt for godt og godt for ondt´, men det er præcis hvad vi har gjort. Vi har mistet vores åndelige ligevægt og vendt op og ned på vore værdier. Vi har kaldt løgn for sandhed og sandhed for løgn. Den første vækkelsesbølge En vækkelse kommer ikke når som helst eller uden videre. Der fandtes mange faktorer, der bidrog til at skabe den vækkelsesflod, som med en sådan kraft og hurtighed spredte sig over hele Wales.     Wales havde tidligere opledet store vækkelser, og det syntes, som om dette let- bevægelige folk i særlig høj grad er modtagelig for vækkelse. De gamle keltere var sat til side og undertrykt. Den første store vækkelse i det 16. århundrede faldt faktisk sammen med folkets nationale gennembrud, som syntes at have været en følge af vækkelsen.   I det 17. århundrede udbrød der en ny vækkelse, der havde fremstående prædikanter. Disse måtte ofte lide store forfølgelser, men vækkelsen gennemtrængte folket med en åndelig fornyelse, som løftede deres tanker op på et højere plan. I den vækkelse fødtes også mange af de herlige sange, som vi endnu i dag synder. I begyndelsen af det 18. århundrede kom den puritanske vækkelse, og også den gennemsyrede folket.   Tilsidst kom den store vækkelse i 1859. Det redskab, Gud brugte, var en mand ved navn David Morgan. Han rejste omkring i tre år, og man antager, at der var 100.000 personer, som blev omvendt. Det var denne vækkelse, som gav folket dets skole- væsen, tusindvis af skoler blev bygget, tre højskoler oprettes, og kirkernes antal fordobledes. Et slående bevis på, at vækkelseskristendom ikke er kulturfjendtlig, hvad den ofte bliver beskyldt for at være.   Men i begyndelsen af det 19. århundrede var den åndelige tilstand igen dalet. Indflydelsen fra de vækkelser, der tidligere havde været, var ophørt, og den åndelige tilstand i menighederne var på nulpunktet og derunder. Drikkeriet forværredes, og moralen blandt ungdommen var lav, kirkerne stod tomme, og fodbold og kricket havde erstattet bedemøderne. Da mrs. Penn Lewis i sin første bog "Vækkelsen fra Wales" meget udførligt har skildret, havd der i disse år skete rundt omkring i verden blandt Guds folk, skal jeg ikke opholde mig ved dette, men henvise til hendes bog.   Jeg må dog omtale, at der var et vist sammenhæng mellem vækkelsen og de bønnekredse, man organiserede for at bede om en verdensvid vækkelse. Omkring år 1890 begyndte man at danne sådanne bedekredse i Melbourne i Australien. Interessen for og trangen til disse bønnemøder voksede hurtigt, og snart samledes der ca. 40.000 mennesker i ca. 2.000 hjem hver tirsdag for at bede om vækkelse. Man forsøgte at få Moody til at komme til Melbourne og holde vækkelsesmøder, men han kunne ikke komme. I stedet for lovede dr. Torrey, som dengang var forstander for Moodys Bebelinstitut i Chicago, at han ville komme. Da han rejste dertil, var der 5000 mennesker, som skriftligt lovede, at de hver dag ville bede for ham og hans gerning. Så snart dr. Torrey kom til Melbourne, udbrød en vækkelse, og ca. 10.000 mennesker blev omvendt til Kristus. Alt var forberedt gennem bøn.   Ved Keswick-konferencen i England i 1902 blev dette omtalt, og det greb de 2000, som var forsamlet, så de også kom med ind i den herlige bønnevækkelse. Desto mere man forsøger at forstå, hvorledes vækkelse kommer, og hvad vækkelse er, desto mere bliver man overvældet af den magt, der findes i bønnen. I hele kirke historien kan man ikke påvise et eneste eksempel på en vækkelse, der ikke er fremstået som svar på Guds folks bøn. Gud give, at vi i dag måtte være villige til at gå bønnens vej, selv om det indebærer selvforsagelse, nød og lidelse. Udholdende bøn fører altid til et resultat.   I mange menigheder i South Cardigan kunne man samtidig spore en vældig hunger og længsel. Flere af prædikanterne forventede en vækkelse, og en af de mest frem- trædende blandt dem var Joseph Jenkins i New Quay. Han havde særlig nød for den ligegyldighed, som prægede ungdommen i hans menighed. Derfor samlede han dem og talte alvorligt med dem om denne sag. På et stort distriktsmøde stod han op og talte med brødrene om den elendige tilstand i menighederne, om medlemmernes frygtelige ligegyldighed og om, hvor ansvarsløse de stillede sig overfor de væsentlige ting i kristenlivet; men ingen så udvej til at få det forandret.   En søndag prædikede pastor Jenkins i sin menighed om "Den tro der overvinder verden". En ung pige ved navn Florrie Evans blev dybt grebet, og hun besluttede at besøge præsten i hans hjem. Først kunne hun ikke sige et ord, men til sidst udbrød hun : Jeg ventede på Dem uden for kirken og håbede, at De ville sige noget til mig, men det gjorde De ikke. Da gik jeg denne vej, hvor jeg vidste, jeg kunne træffe dem, men de tog ingen notits af mig, da vi mødtes, men sagde bare goddag. Nu har jeg gået her foran huset en halv time uden at vove at banke på. Jeg er så fortvivlet.   Præsten talte venligt til hende og hjalp hende igennem til fred og glæde. Den følgende søndag var den unde pige atter til møde. Præsten fik den indskydelse at bede medlemmerne vidne om, hvad de havde oplevet med Gud i den sidste tid. Mange forsøgte at tale over forskellige emner, men præsten afbrød dem og sagde, at det skulle være vidnesbyrd og ikke prædikener. Da blev der helt stille. Ingen havde noget at sige. Stemningen blev trykkende, indtil den unge Florrie Evans gik frem. Med foldede hænder og tårerne strømmende ned ad sine kinder, sagde hun : "Når ingen vil sige noget, så vil jeg sige, at jeg elsker Jesus af hele mit hjerte". Grædende gik hun tilbage til sin plads i kirken.   Virkningen af den unge piges ord var ubeskrivelig; hele forsamlingen blev stærkt bevæget, man græd, stod op og bekendte sine synder og bad om forbøn. Alle var sønderknuste i deres ånd, mange fik et nyt møde med Gud og begyndte at vidne derom. Nu var der ikke længere stille ved vidnesbyrdsmøderne, vækkelsen var begyndt, og vækkelsens ild spredtes hurtigt fra det ene sted til det andet. Blandt dem, som blev grebet af denne fornyelse, var en ung prædikant ved navn Seth Joshua. Han blev et redskab i Guds hånd, idet han rejste rundt på forskellige steder, og ilden spredtes. Det var under et af hans møder, at Evan Roberts fik et kraftigt møde med Gud og modtog kaldet til at gå til sin hjemegn og virke for Herren.   Det gribende og opmuntrene i denne sammenhæng er, at Gud kunne anvende denne unge, sky og uanselige pige til en så uanet velsignelse. Man behøver ikke at vente, til en hel menighed eller prædikanterne bliver grebet for at kunne forvente vækkelse. Et almindelig, emkelt menneskes vidnesbyrd om Jesus, drevet frem af Helligånden, kan åbne for vækkelse og føre til tusinders frelse. Man skal heller ikke vente på de store anledninger eller tænke, at man bør gøre noget usædvanligt for, at der skal blive vækkelse. Det gælder blot om at være tro og lyddig mod Gud i de små ting - disse, som Djævelen måske vil friste os til at regne for betydningsløse. Lad Gud gribe dit hjerte ! Adlyd ham ! Gør, hvad han byder dig, og du kan blive til uanet velsignelse for dine omgivelser, ja for hele dit land.